GREENPEACE
Ny!

Greenpeace

Handling, kreativitet og aktivisme på festivalen

Greenpeace inviterer dig ind i Action Village i Camping West, lige ved gangbroen, hvor aktivisme bliver til noget, du selv kan prøve. Her kan du hænge ud, møde aktivister og få indblik i, hvordan små handlinger kan være med til at skabe forandring. 

I området kan du blandt andet prøve kræfter med klatring sammen med Greenpeace-instruktører og opleve, hvordan det kan bruges som aktivistisk værktøj. Der er også løbende mulighed for at arbejde med craftivism og stencil-tryk, hvor kreativitet bliver brugt til at sætte fokus på globale udfordringer. 

Workshop: Craftivism – kreativitet som modstand 
Giv dit tøj nyt liv og sæt et personligt aftryk med stencil-tryk og gadekunst. Her mødes håndværk og aktivisme, når du kan lave dine egne designs eller male bannere med budskaber. Tag et stykke tøj med, der trænger til en opdatering, og prøv kræfter med et unikt stencil-design skabt af den britiske streetartist Bambi til Roskilde Festival. 

Workshoppen finder sted søndag 28. juni klokken 12.30 i Action Village.