Lad Den Rette Komme Ind
Ny!

Lad den rette komme ind (2008)

MANDAG 29. JUNI

En blodig og rørende vampyrklassiker om ensomhed, venskab og mørke hemmeligheder

  • Mandag 29. juni
    23.00, Cinema

Vinterkulden står ud af mundene på indbyggerne i en lille svenske forstad udenfor Stockholm. Ud over kulden er byen også ramt af en række blodige mord, ingen rigtigt kan forklare.

Den 12-årige og særlige Eli er for nyligt flyttet til byen og er blevet nabo til skilsmissebarnet Oskar, der er skolens primære mobbeoffer. Men mens både mobning og mord forsætter, spirer også et venskab mellem de to unge naboer, der har brug for hinanden i mere end en forstand.

Lad den rette komme ind gik sin sejrsgang over hele verden, da den kom ud – et blodigt og rørende nybrud, der blander vampyrgenren med socialrealisme og ungdomsfilmen.

Filmen vises med engelske undertekster.

Spilletid: 114 minutter

Lad den rette komme ind vises i partnerskab med Filmskolen.

Cinema er Roskilde Festivals biograf, som vender tilbage i 2026 efter 13 år. Her kan du under First Days opleve både nye spillefilm, dokumentarer og særlige nattevisninger. Programmet til Cinema er tilrettelagt af Roskilde Festival og Roskilde Festival Højskole og skabt i samarbejde med CPH:DOX, Europa-Parlamentet, The Why Foundation, RoskildeBio.nu og Den Danske Filmskole.