- Tirsdag 30. juni11.00, Rehearsals of Belonging
Læg dig til rette og giv dig selv en pause fra festivalens tempo med en guidet meditation. Her bevæger du dig gennem dele af din egen hjerne – fra amygdala til cerebellum – og får en sanselig oplevelse af, hvordan krop og sind hænger sammen. Det er en rolig stund, hvor du kan trække vejret dybt og give plads til stilhed midt i festivalens indtryk. Hjerneforsker Martin Fredensborg Rath og meditationsinstruktør Marie Mansachs guider dig trygt gennem forløbet.
Meditationen er en del af Københavns Universitets tilstedeværelse på Roskilde Festival, som også byder på VR-oplevelser, naturture, fællesdans og træningssessions.

