- Søndag 28. juniFlow Yoga, 09.00, Stadion
- Søndag 28. juniYin Yoga, 11.00, Stadion
- Søndag 28. juniYinyasa yoga, 13.00, Stadion
- Mandag 29. juniFlow Yoga, 09.00, Stadion
- Mandag 29. juniYin Yoga, 11.00, Stadion
- Mandag 29. juniYinyasa yoga, 13.00, Stadion
- Tirsdag 30. juniFlow Yoga, 09.00, Stadion
- Tirsdag 30. juniYin Yoga, 11.00, Stadion
- Tirsdag 30. juniYinyasa yoga, 13.00, Stadion
- Onsdag 1. juliFlow Yoga, 09.00, Stadion
- Torsdag 2. juliFlow Yoga, 09.30, Stadion
- Fredag 3. juliFlow Yoga, 09.30, Stadion
Hos Simone Lone Yoga kan du finde både energi og pauser i løbet af festivalen. Her inviteres du ind i en praksis, hvor krop og sind får plads – uanset om du har brug for at vågne, lande eller give slip. Det handler ikke om at gøre det rigtigt, men om at være med og mærke efter sammen med andre. Og du kan opleve mange forskellige former for yoga-sessions på festivalen.
Simone Lone Yoga er et fællesskab med rødder i det københavnske yogamiljø og mange års erfaring fra Roskilde Festival. Her skabes rum for nærvær, bevægelse og stilhed – med fokus på forbindelse til kroppen, til hinanden og til øjeblikket.
De forskellige yoga-sessions på festivalen er:
Flow Yoga
En dynamisk morgenpraksis, hvor åndedræt og bevægelse smelter sammen i et sammenhængende flow. Du er i bevægelse det meste af tiden, pulsen løftes blidt, og kroppen vækkes efter natten i teltet. En tilgængelig start på dagen, hvor du går derfra med varme i kroppen og ro i sindet.
Meditation
En stille stund, hvor du sætter dig eller lægger dig og lader festivalen træde i baggrunden. Gennem guidet meditation arbejder du med opmærksomhed og nærvær og får et mentalt pusterum midt i det hele. En blid praksis, der kan være med til at skabe ro og klarhed.
Yin Yoga
En rolig og meditativ praksis med længere, passive stræk. Her bliver du i de samme positioner i længere tid og arbejder i dybden med bindevæv og led. Tempoet er lavt, og fokus er på at give slip og lade kroppen genoplade – både fysisk og mentalt.
Vinyasa
En mere legende og energifyldt praksis, hvor bevægelse, styrke og balance smelter sammen i et frit flow. Tempoet er højere, og musik og fællesskab er med til at drive energien. Her kan du få pulsen op og mærke kroppen arbejde i et levende og dynamisk flow.
Breathwork
En guidet praksis med fokus på åndedrættet. Du arbejder med forskellige teknikker, der kan være både groundende og opløftende, og som påvirker energi, fokus og indre ro. En intens, men tryg oplevelse, hvor du selv justerer tempoet og mærker forbindelsen til kroppen og omgivelserne.

