- Søndag 28. juni11.00, Cinema
The Tender Revolution følger mennesker, der kæmper for omsorg i et presset system: Arnold passer sin søn uden støtte, en polsk sygeplejerske organiserer kolleger, en peruviansk aktivist oplever klimaforandringer, og Samuel balancerer livet som lammet. De nægter at acceptere mangel på tid og ressourcer til at tage sig af hinanden. Filmskaber Annelie Boros undersøger, om et mere omsorgsfuldt samfund kunne have ændret hendes nære vens tragiske skæbne.
Spilletid: 95 min
The Tender Revolution vises i partnerskab med Europa-Parlamentet.
Cinema er Roskilde Festivals biograf, som vender tilbage i 2026 efter 13 år. Her kan du under First Days opleve både nye spillefilm, dokumentarer og særlige nattevisninger. Programmet til Cinema er tilrettelagt af Roskilde Festival og Roskilde Festival Højskole og skabt i samarbejde med CPH:DOX, Europa-Parlamentet, The Why Foundation, RoskildeBio.nu og Den Danske Filmskole.

