DEN GRØNNE UNGDOMSBEVÆGELSE 16X9

DEN GRØNNE UNGDOMSBEVÆGELSEDK

Flere shows

Trailtopia – gå med på en drømmende tur, der inspirerer til en mere bæredygtig og fælles fremtid

  • Søndag 30. juni
    Workshop: Trailtopia, 13.30, Flokkr Container #2
  • Tirsdag 2. juli
    Workshop: Trailtopia, 13.00, Flokkr Container #2

Den Grønne Ungdomsbevægelse inviterer dig til at drømme om fremtiden og følge 'Trailtopia'-stien fra Flokkr og ud på campingområdet, hvor du vil finde en hemmelighed. 

På din vej vil du møde en utopisk vision for den danske natur med vilde egne, brogede bakker og tætte skove. 'Trailtopia' vil føre dig til et sted, hvor du kan få en stille stund, blive forbundet til naturen og inspireret til at drømme om en mere bæredygtig og inkluderende verden. 

Den Grønne Ungdomsbevægelse er et frivilligt drevet fællesskab for unge aktivister, der vil tage del i klimakampen. I deres manifest ‘Retfærdig Naturbevarelse’ beskriver de deres vision for Danmark inden for de planetære grænser.  

Om Flokkr Lab 
Roskilde Festival er gået sammen med organisationerne DFUNK, Den Grønne Ungdomsbevægelse, FLOR, Ungdommens Røde Kors og kunstnerduoen Baum & Leahy i et fællesskab, vi kalder Flokkr Lab.  

Flokkr Lab er drevet af kunst, kreativitet og aktivisme, hvor unge forandringsskabere udvikler programindhold, der skal inspirere til aktiv deltagelse i at skabe en bæredygtig fremtid. 

Du kan opleve alle Flokkr Lab-partnernes programindhold i løbet af Roskilde Festival.  

Flokkr Lab er støttet af Erasmus+.