- Tirsdag 1. juli14.00, Re:Act
Hvad har Grønland, klima og Palæstina til fælles? Hvordan kan vi fremme global solidaritet i en tid, hvor uretfærdigheder og konflikter præger verden mere end nogensinde før?
Operation Dagsværk inviterer til en samtale, hvor tre unge stemmer deler deres perspektiver og erfaringer fra de aktuelle udfordringer, de arbejder med. Sammen undersøger de fællestræk og forskelle i de globale kampe samt de magtstrukturer, der har indflydelse på os alle – uanset hvor vi befinder os. Kampene er forbundet, og samarbejde på tværs kan skabe en stærkere forståelse af de globale udfordringer.
På scenen møder du:
Nina Sikkersoq – Inuit kunstner og aktivist, der engagerer sig i Palæstina-bevægelse
Greta Thunberg – Klimaaktivist, der også har engageret sig i Palæstina
Dalia Kababo – Dansk-palæstinenser, der har spillet en central rolle i Palæstina-mobiliseringen i Danmark
I mere end 40 år har Operation Dagsværk arbejdet med unges engagement i globale spørgsmål om solidaritet og retfærdighed, men i de seneste år har disse kampe været mere fragmenterede, og samtale på Re:Act tager afsæt i et ønske om at genopbygge fælles forståelse og samarbejde.
Samtalen modereres af Maya Msafiri.
Bag Re:Act står Rapolitics, Roskilde Festival og Institut for Menneskerettigheder, støttet af Tuborgfondet og OpEn-Puljen.