- Søndag 28. juni15.30, Skate
Gelwane forvandler skatebowlen ved Skate i Camping West til et levende instrument i en interaktiv performance, hvor lyd opstår i mødet mellem musikere og skatere.
Kendt fra den danske undergrundsscene for deres elektroniske musik og shoegaze-inspirerede udtryk udforsker Gelwane på årets festival samspillet mellem lyd og mytologi. Et team af skatere kører i skate-bowlen og skaber i samklang med kunstnerne en gribende lydoplevelse.
Du kan selv hoppe på boardet eller slå dig ned ved kanten og følge med, mens lyd og bevægelse smelter sammen til et fælles soundtrack, der hele tiden ændrer sig.
Gelwane blev dannet i 2024 af Tettix Hexer og Vio Lino efter et tilfældigt møde i Malmø og udviklede sig fra to soloprojekter til et fælles samarbejde hvor alle, der er med, er en del af Gelwane.
Gelwane arbejder med fysisk lyd og henter inspiration moderne mytologier. Med sensorer, udvidede instrumenter og deres omgivelser skaber de performances, der er formet af det sted, de opstår i. Gelwane har base i København og Torino i Italien.
Gelwane arbejder i krydsfeltet mellem fysisk lyd og moderne mytologi, hvor de undersøger et rum mellem reproduktion af fortiden og kosmisk opbrud. Med sensorer, udvidede instrumenter og digitale værktøjer skaber de omsluttende, stedsspecifikke performances, hvor lyd, teknologi og omgivelser smelter sammen. Gelwane har base i København og Torino, Italien.
Tettix Hexer er komponisten Jens Leonhard Aagaard, kendt på de danske undergrundsscener for sine intenst hårdtslående live-shows, euforiske og fulde af længsel.
Vio Lino er et dansk–italiensk projekt, der udforsker lyd uden regler eller genrebegrænsninger. Ved at bruge legetøjsinstrumenter, orgel, stemme-manipulation, sampling og feltoptagelser skaber de et rum, hvor disse lydfragmenter kan eksistere side om side.
Med sig har de musikerne Mikkel Trøjborg Fink og Harald Ture, som bliver en del af Gelwane og bringer lyd til kroppen af skatebowlen.

