- Søndag 28. juniKor med Luna Ersahin (AySay), 11.00, Dancefloor
- Mandag 29. juniKor med Luna Ersahin (AySay), 11.00, Dancefloor
- Torsdag 2. juliFællessang for fred, 11.15, Fauna
I en tid, hvor krig og konflikt fylder mere og mere, har vi brug for at et svar – med en klar, stærk og samlet stemme.
På årets Roskilde Festival inviterer Mellemfolkeligt Samvirke dig til at synge fredssange sammen med Luna Ersahin, Annisette og andre stærke stemmer fra hele verden. Med rødder i den danske tradition for fællessang mødes vi om en fælles musikalsk oplevelse med traditionelle sange, præsenteret og ledet af kunstnere, der selv har oplevet undertrykkelse og fremmedgørelse – og som kender håbet og styrken i at synge sammen som en form for blød modstand.
Sammen med Roskilde Festival forstærker Mellemfolkeligt Samvirke fredsbudskabet og inviterer dig til at deltage i et kor for fred. Med din stemme kan du være med til at sende et klart signal om, at vi er mange, der tror på en retfærdig, solidarisk og fredelig fremtid.
Under First Days på Dancefloor er alle velkomne til at deltage i korøvelser med Luna Ersahin, dansk-kurdisk musiker og forsanger i AySay. Deltag i vokaløvelserne for at varme op til den store fredskor-koncert på Fauna i Final Days.
Til den afsluttende kor-koncert på Fauna vil vært Moussa Mchangama lede os gennem et tætpakket fællessangs-program med Luna Ersahin og Annisette, forsanger i Savage Rose, som sammen med unge stemmer, der opfordrer til forsoning gennem Palestinian/Jewish Alliance, inviterer dig til at synge for fred.
Du kan hente dit fællessangs-zine – et limited edition-kunstværk af Jasmin Aiche Mahallati – til fællessang i First Days.
Mellemfolkeligt Samvirke er en NGO, der arbejder for en mere fair, demokratisk og fredelig verden – fri for diskrimination og klimakrise – både i Danmark og i mere end 45 lande verden over.

