- Mandag 29. juni11.00, Cinema
Deltag i en filmvisning om streamingplatformen Spotify på festivalens nye Cinema, efterfulgt af en samtale med den danske trio Slim0 – et af de få danske bands, der offentligt har kritiseret Spotify og fjernet al deres musik fra platformen.
Arrangementet indledes med minidokumentaren Why Spotify’s CEO Is Worth Billions While Musicians Make Pennies, produceret af det Emmy-vindende medie More Perfect Union. Filmen undersøger, hvordan Spotifys forretningsmodel og investeringer radikalt har omformet musikbranchen. Den er lavet i samarbejde med Liz Pelly, forfatter til den anmelderroste bog Mood Machine – en kritisk undersøgelse af Spotifys oprindelse og dets indflydelse på musikforbrug.
Efter visningen taler vi med SLIM0 om, hvordan kunstnere og lyttere navigerer i en tid, hvor musikstreaming er blevet politisk – og hvilke alternativer der måske findes.
Spotify er verdens største musikstreamingtjeneste og en integreret del af festivalplaylister, sociale medier og datingapps. Sammenlignet med andre tjenester betaler Spotify mindre end en tredjedel i royalties til kunstnere. I 2025 stod virksomhedens medstifter og tidligere CEO Daniel Ek i spidsen for en investering på 600 millioner euro i det tyske AI-militærsoftwarefirma Helsing, hvilket fik bands som Massive Attack, King Gizzard & the Lizard Wizard, Deerhoof, Hotline og Slim0 til at boykotte platformen.
More Perfect Union er et Emmy-vindende nonprofit-nyhedsmedie og en af de hurtigst voksende politiske YouTube-kanaler i 2025. Mediet specialiserer sig i videoreportager og debatindhold om den amerikanske arbejderbevægelse, økonomisk politik og virksomheders ansvarlighed, med det erklærede mål at styrke arbejderklassen.
Københavnertrioen Slim0 etablerede sig som en af de mest spændende stemmer i den danske undergrund med deres debutalbum, Forgiveness fra 2024. Deres musik blander doom, grunge og art-rock med stærke vokalharmonier og intense liveoptrædener.
I juni 2025 modtog More Perfect Union en Emmy Award for Outstanding News Discussion & Analysis

