- Tirsdag 30. juni
I Augusta Schackinger har Danmark fået et nyt stort sangskrivertalent med en evne til at skabe gribende sange, der bevæger sig mellem det virkelige og det symbolske.
Med en ambition om at favne flere generationer af lyttere skriver Augusta Schackinger sange, der med lyrisk melankoli forener drømmende pop og klassisk singer/songwriter, og selvom hun kun lige er fyldt 20 år, fremstår hendes musikalske univers allerede helstøbt og rundet af levet liv.
I 2022 udsendte hun sin første single, ”Stjerneklare Nætter”, hvor hendes evner til at skabe melankolske stemninger og billedskabende lyrik allerede stod tydeligt frem. Sangen blev brugt i Jonas Risvigs ungdomsdramaserie Grænser og har i dag over en million afspilninger på Spotify. Siden er fulgt sangskriverperler som “Et Sted På Vesterbro”, “Febersol” og ikke mindst det store hit “Ødelagt Byen” med Olivver.
I 2026 kan vi vente masser af ny musik fra Augusta Schackinger, som også har samlet et band til for alvor at løfte de fremragende sange live. Det kan man se frem til, når det unge stortalent gæster Roskilde Festival til sommer.





