JESSE DARLING

Håb, omsorg og sjove aktiviteter på RF26

12.05.2026Program

På årets festival kan du bygge lagkage på rulleskøjter, synge for fred, danse brudevals, opleve kunst i festivalmudderet, møde queer-feer og meget mere. Vi guider dig til tre veje ind i Art & Activism-programmet.

Roskilde Festival er mere end musik. På tværs af festivalpladsen og campingområderne kan du gå på opdagelse i kunstværker, performances, workshops, samtaler og aktiviteter, der inviterer dig til at deltage, mærke efter og se verden fra nye vinkler.

Årets Art & Activism-program handler om de fællesskaber og fremtidshåb, vi skaber sammen. Om fremtidshåb, omsorg, tilgængelighed, leg, aktivisme og de øjeblikke, hvor festivalen pludselig bliver til noget, du ikke havde planlagt hjemmefra.

For at gøre det lettere at finde vej ind i programmet har vi samlet tre guides, der hver især giver dig konkrete nedslag og inspiration til oplevelser under årets festival.

Før du scroller videre, kan du få en smagsprøve på programmet i denne video:

Håb, fred og fælles fortællinger

Hvordan forestiller vi os en lysere fremtid? I denne guide kan du møde kunstnere og fællesskaber, der arbejder med fremtidshåb, fred, klima, fælles fortællinger og unge stemmer.

Du kan bl.a. være med til at skrive en kollektiv festivalsaga, danse uld til kunst, skabe accessoires af affald, synge med i et kor for fred og opleve værker, der undersøger, hvordan vi sammen kan forestille os og skabe en bedre verden.

Omsorg, tilgængelighed og nye møder

Hvordan skaber vi festivalrum, hvor flere kan være med? Denne guide samler kunstværker, performances og workshops, der arbejder med tilgængelighed, empati, safer spaces, kroppe, identitet og nye måder at være sammen på.

Du kan bl.a. tage den lange vej op ad Jesse Darlings spiralinstallation, træde ind i en pavillon for ro og samhørighed, møde magiske queer-feer, opleve dancehall-kulturens kollektive energi og mærke, hvordan kunst kan skabe plads til flere stemmer og erfaringer.

Sjove aktiviteter og fælles minder

Hverdagen på Roskilde Festivals campingområde ligner ikke den, du kender hjemmefra. Denne guide er til dig, der vil følge nysgerrigheden og kaste dig ud i festivalens mere legende aktiviteter.

Du kan bl.a. bygge lagkage på skateboard, lære brudevals, danse i solnedgangen med rulleskøjter på, møde nye mennesker i festivalhaven, se vampyrfilm, når natten tager over, lave klimavenlig pizza og prøve aktivisme[SA3.1] som aktivisme hos Greenpeace.

Følg med – og hold øjnene åbne!

Art & Activism-programmet bugner af oplevelser, du ikke kan finde andre steder. Udforsk hele programmet her eller i din Roskilde Festival-app – og spring ud i det. Du ved aldrig, hvornår du havner midt i en af festivalens stærkeste oplevelser.