20260703 Orangefoto Lejrbilleder Asger 02 1600Px

Ryd op. Sammen. Nu.

04.07.2026Festivalen

Sortér affaldet løbende, pak det udstyr sammen, I ikke bruger, og returnér lejet campingudstyr senest søndag kl. 12.00.

I nat mærkede vi fællesskabet, da Aphaca og titusindvis af mennesker sang og dansede foran Orange Scene.

Tag det fællesskab med tilbage i campen: Ryd op efter jer, sortér affaldet, og hjælp hinanden med at få udstyret med hjem eller afleveret korrekt.

Der er heldigvis en hel festivaldag tilbage. Men når vi rydder op undervejs, gør vi det lettere for os selv, for hinanden og for alle dem, der skal arbejde med pladsen efter festivalen.

Her er tre simple trin:

1. Ryd op i campen og sortér affaldet

Dit affald skal sorteres i fire velkendte fraktioner:

  • Metal
  • Glas
  • Restaffald
  • Plast og mad-/drikkekartoner

Du kan hente affaldsposer i alle tårne og på sorteringspladserne.

Når poserne er fyldt, afleverer du dem på sorteringspladserne på camping. Her skal du også aflevere pap, farligt affald og ødelagt campingudstyr.

BinFluencers deler sorteringsposer ud på camping og kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om affaldssorteringen. Du kan genkende dem på deres grønne veste.

5 stykker affald kan let blive til 300.000

We get it. Oprydningen kan se uoverskuelig ud, når vinden har revet godt i campingområdet.

Men ingen skal klare det hele alene. Hvis 60.000 mennesker samler fem stykker skrald hver, har vi sammen fjernet 300.000 stykker skrald.

Det er sådan, Roskilde Festival virker, når vi hjælper hinanden lidt ad gangen.

2. Pak alt dit udstyr ned

Alt det udstyr, I har haft med, skal enten med hjem eller afleveres det rigtige sted.

Hvis det kan bruges igen, så tag det med hjem. Hvis andre kan få glæde af det, kan I aflevere det til direkte genbrug ved sorteringspladserne.

Ødelagt campingudstyr skal afleveres på sorteringspladserne på camping.

Fem undskyldninger, vi ofte hører – og det, du skal fortælle dig selv

Og det, du skal fortælle dig selv: Det er jeg ikke den eneste, der er. Jeg behøver ikke klare hele campingområdet. Jeg starter med én pose, ét hjørne af campen eller fem stykker skrald.

Og det, du skal fortælle dig selv: Senere-Mig er ikke mere frisk end Nu-Mig. Jeg tager fem stykker skrald eller én pose nu, så er vi allerede i gang.

Og det, du skal fortælle dig selv: Så henter vi nogle i et tårn eller på en sorteringsplads. Og tager måske en ekstra med til naboen.

Og det, du skal fortælle dig selv: Vi tjekker kortet i appen og filtrerer på “Genbrugsstationer”. Der er 23 i campingområdet, så der er en i nærheden.

Og det, du skal fortælle dig selv: For at det kan bruges af andre, skal vi aflevere det til direkte genbrug ved sorteringspladserne. Bliver det liggende her, kommer det ingen vegne.

Jacob XStage

3. Husk at returnere lejet campingudstyr

Har du lejet campingudstyr af os, skal det afleveres senest søndag kl. 12.00.

Du afleverer det ved de Service Hubs, der fremgår af kortet.

Når du tager hjem

Når det er tid til at tage hjem, er tog og bus det bedste valg.

Shuttletogene kører fra Roskilde Festival Station i Camping West hele natten og indtil kl. 13.58 søndag.

Skal du mod København? Alle afgange søndag fortsætter fra Roskilde Station direkte til København, så du kan blive siddende i toget.

Husk bare, at du skal købe en særskilt billet eller tjekke ind på dit Rejsekort, når du ankommer til Roskilde Station, hvis du tager toget videre mod København.

Tak fordi du hjælper. Det gør en stor forskel for din camp, dine naboer og ikke mindst for miljøet og vores fælles ressourcer.