CLUB LIVE
Ny!

Club Live DK

SØNDAG 28. JUNI

Et særligt sammensat line-up af DJ’s, musikere og dansere skaber magisk improvisation

  • Søndag 28. juni

Det bedste fra DJ-kulturen smelter sammen med koncertens uforudsigelige live-magi, når Club Live præsenterer deres nyskabende format på Roskilde Festival. 

Bag navnet Club Live finder vi den kreative kerne af Maria Paulina (kurator, eventmanager), Mikael Hegelund (musiker, producer) og John Vincent (DJ, producer), som sammen har skabt en helt ny måde at tænke klubkultur, bandenergi og performance sammen på. Med DJ’en i rollen som bandleder skabes en levende, organisk og nærmest jazzet interaktion med et til lejligheden udvalgt ensemble. 

Intet er planlagt på forhånd. Fragmenter af velkendte numre adskilles på stedet, beats forlænges, vokaler isoleres, baslinjer omformes. Og i dette improviserede rum springer nogle af Danmarks skarpeste musikere og dansere ind; ikke med forberedte rutiner, men med instinkt. De lytter. De bevæger sig. De svarer igen. 

Det improviserede format gør hver koncert med Club Live til en unik oplevelse, hvor også publikum inddrages i feedback-loopet med performere og DJ og påvirker flowet med deres kollektive energi. Vi tør derfor godt love, at der venter en helt særlig oplevelse, når Club Live indtager Roskilde Festival med et til lejligheden sammensat line-up