Vil du tidligt ind på Roskilde Festival, vil du undgå risikoen for at stå i timelange køer ved den officielle åbning, og vil du sikre dig en god campingplads til dig og venner?
Så skal du gøre dig klar til at købe Early Entry-billetter. Salget går i luften onsdag klokken 11.00 – og mange af billetterne ryger hurtigt.
Vi bliver samlet rigtig mange, når vi åbner for Roskilde Festival lørdag 29. juni klokken 16.00. Early Entry-billetten er din chance for at tage hul på festivalen før alle andre og for at finde den bedste ledige plads til dig og din lejr. Billetten giver dig nemlig mulighed for at ankomme tidligt, trygt og blandt de første til årets Roskilde Festival
De første bliver lukket ind klokken 10.00, altså seks timer før den officielle åbning.
Du køber billet til et tidsslot. Køber du for eksempel Early Entry-billet til tidsslottet 10.00, vil du blive lukket ind mellem 10.00 og 10.30. Det sidste tidsslot er klokken 15.30.
West
South
East
Caravan North
Caravan South
Med tog fra Roskilde St. til Roskilde Festivalstation i West
Med bus fra Hillerød St. til Entrance East
Prisen for en almindelig Early Entry-billet uden togafgang er 50 kroner pr. person. Vil du for eksempel tidligt ind sammen tre venner, skal I alle fire have en Early Entry-billet.
Ved Early Entry i Caravan North og Caravan South skal du købe én billet pr. caravan – ikke pr. Person.
Early Entry-billetten med togafgang koster 75 kroner. Du finder togafgange inde i shoppen, hvor du køber din Early Entry-billet.
Early Entry-billetten med busafgang fra Hillerød St. koster 105 kroner. Du finder busafgange inde i shoppen, hvor du køber din Early Entry-billet.
Book Early Entry i East, bo i West
Det er muligt at krydse gangbroen mellem Camping West og Camping East – også under Early Entry. Det betyder, at du sagtens kan booke Early Entry i East og finde et campingspot i Camping West.