Honningbarna
Ny!

HonningbarnaNO

TORSDAG 2. JULI

Norske punk-ikoner bringer deres vilde energi tilbage til Roskilde Festival

  • Torsdag 2. juli

De har ry for at være et af Norges stærkeste livebands. Et ry, som mange af Roskilde Festivals gæster vil kunne bekræfte. Her har Honningbarna nemlig begejstret både publikum og anmeldere flere gange, senest i 2015, hvor musiksiden Devilution gav topkarakter og skrev: “En aldeles mindeværdig koncertoplevelse, som forenede fællesskab, energi og eufori til en slagkraftig sonisk symbiose.”

I hjemlandet Norge har Honningbarna siden begyndelsen i 2010 vokset sig til et uomgængeligt fænomen, der med deres punkede lyd har høstet talrige priser og kritikerroser. Deres 2022-album Animorphs blev hyldet som et klokkeklart mesterværk. Avisen NRK kaldte slet og ret albummet for “et af de bedste punkalbum nogensinde i Norge”. 

I 2025 leverede Honningbarna atter et mesterværk i form af seneste album, Soft Spot. Et album, der også blev hypet internationalt af The Needle Drops Anthony Fantano, der blev blæst bagover af bandets energi og skrev “What a sick, nasty record that, in my opinion, is really doing this classic 2000s post-hardcore sound right”. 

Honningbarna mestrer både live og på deres udgivelser den svære kunst at ramme punkens vildskab og nerve, samtidig med at de styrer uden om klicheerne. Og så formår de midt i musikkens voldsomme stormvejr at levere både mindeværdige melodier, stærke tekster, originale arrangementer og et fantastisk show. Det skal nok blive et brag af en koncert, når Honningbarna vender tilbage til Roskilde Festival til sommer!