Rørt RF26

Frokost: Grøn smørrebrødsmenu

TORSDAG 2. JULI

Tre grønne smørrebrød, hvor fermentering, danske råvarer og grøntsager er i centrum (pris: 250 kr.)

  • Torsdag 2. juli
    12.00, Food Is Now

RØRT nytænker det klassiske smørrebrød og er kendt for at bringe grøntsager i centrum på nye måder. Glem alt om de højtbelagte klassikere, og glæd dig i stedet til uformelle, rustikke og grønne serveringer på ristet rugbrød.

Varighed: 45 minutter. Vælg mellem flere tider. Book din tid i linket nedenfor.

Menu:

Ingrid in Summer
Danske ingridærter knust med bagte løg og løgfond. Toppet med sommerkål og syltede løg vendt i chimichurri. Serveret på ristet rugbrød.

Mushaboom
Fungi-fermenterede overskudsgrøntsager og svampe vendt i jordskokke-emulsion med fermenteret peber. Toppet med syltet fennikel og persille. Serveret på ristet rugbrød.

One Lucky Potato
Nye danske kartofler med urte-emulsion, ristede løg, karse. Serveret på ristet rugbrød.

Allergener: Gluten og lupin.

Forandring er på menuen.

Vær med til en madoplevelse, hvor måltidet bliver et rum for fællesskab, samtaler og nye måder at tænke på. Food Is Now er vores platform for madkultur, hvor vi inviterer dig til at smage, reflektere og forestille, hvordan forandring kan begynde med det, vi spiser, og måden vi samles på.

På dette års Roskilde Festival undersøger vi madsystemer og det nære måltid. Fra jord til bord, fra hverdagsvaner til fælles handling ser vi på, hvordan mad former vores liv, vores fællesskaber og vores fremtid. Rundt om bordet kan små valg sætte større forandringer i gang.

Et betalingsarrangement i Food Is Now er mere end et måltid. Det er en sanselig oplevelse skabt af kokke, landmænd, kunstnere og tænkere, som udfordrer vaner og serverer nye perspektiver.