Long Table Dinner With Future Ingredients

Frokost: Langbordsmiddag med fremtidens ingredienser

LØRDAG 4. JULI

Fem retter, fem producenter og ét langbord med nye bud på fremtidens mad (pris: 250 kr.)

  • Lørdag 4. juli
    12.00, Food Is Now

Hvad spiser vi om ti år – og hvem dyrker det? FAR inviterer til langbordsmiddag, hvor fremtidens madsystem bliver serveret i fem retter. Hver servering tager udgangspunkt i en producent, der allerede arbejder med nye måder at dyrke, fermentere og udvikle råvarer på.

Mød blandt andre GODIS GRØNT, FUNGA FARMS, MATR, NOCLA og FÆRM i en middag, hvor regenerativt landbrug, svampefermentering, planteprotein og nye mejerialternativer bliver omsat til konkrete smagsoplevelser.

Varighed: 45 minutter. Vælg mellem flere tider. Book din tid i linket nedenfor.

Menu

Grøn Grand aioli med FÆRM

Lupincreme med grillede grøntsager fra Godis Grønt og nordisk dukkah

Østershat serveret i østersskal med løgglace og syltet jordbær

Courgetter med matr mapo

Leons kartofler med misosmør og cacio e pepe på kornfond og friterede hvedekerner

Fem retter. Fem producenter. Ét langbord. Fremtidens måltid handler ikke kun om, hvad vi spiser, men også om hvem vi spiser med – og hvem vi vælger at støtte undervejs.

Allergener: Gluten, laktose, soja, sennep og lupin.

Forandring er på menuen.

Vær med til en madoplevelse, hvor måltidet bliver et rum for fællesskab, samtaler og nye måder at tænke på. Food Is Now er vores platform for madkultur, hvor vi inviterer dig til at smage, reflektere og forestille, hvordan forandring kan begynde med det, vi spiser, og måden vi samles på.

På dette års Roskilde Festival undersøger vi madsystemer og det nære måltid. Fra jord til bord, fra hverdagsvaner til fælles handling ser vi på, hvordan mad former vores liv, vores fællesskaber og vores fremtid. Rundt om bordet kan små valg sætte større forandringer i gang.

Et betalingsarrangement i Food Is Now er mere end et måltid. Det er en sanselig oplevelse skabt af kokke, landmænd, kunstnere og tænkere, som udfordrer vaner og serverer nye perspektiver.