Breakfast Food Is Now

Morgenmad: Kaffe og BMO

Flere tider

God kaffe, friskbagt brød og en rolig start på festivaldagen

  • Torsdag 2. juli
    10.00, Food Is Now
  • Fredag 3. juli
    10.00, Food Is Now
  • Lørdag 4. juli
    10.00, Food Is Now

Start festivalmorgenen med friskbrygget kaffe og en klassisk dansk BMO – bolle med ost. Food Is Now går endnu en gang sammen med Coffee Collective, Collective Bakery og Øllingegaard om at skabe et morgenrum med plads til at lande, lade op og begynde dagen i et roligere tempo.

Mellem klokken 10.00 og 11.30 serveres en morgenmadstallerken lavet på gode råvarer og stærkt håndværk. Undervejs kan du møde folkene bag ingredienserne og høre historierne om deres arbejde med kaffe, brød og mejeriprodukter.

Hver dag fra 11.00 til 11.30 kan du også opleve korte talks, hvor producenterne fortæller om morgenmaden og råvarerne bag.

Forandring er på menuen.

Vær med til en madoplevelse, hvor måltidet bliver et rum for fællesskab, samtaler og nye måder at tænke på. Food Is Now er vores platform for madkultur, hvor vi inviterer dig til at smage, reflektere og forestille, hvordan forandring kan begynde med det, vi spiser, og måden vi samles på.

På dette års Roskilde Festival undersøger vi madsystemer og det nære måltid. Fra jord til bord, fra hverdagsvaner til fælles handling ser vi på, hvordan mad former vores liv, vores fællesskaber og vores fremtid. Rundt om bordet kan små valg sætte større forandringer i gang.

Et betalingsarrangement i Food Is Now er mere end et måltid. Det er en sanselig oplevelse skabt af kokke, landmænd, kunstnere og tænkere, som udfordrer vaner og serverer nye perspektiver.